Statsministerens tale ved Henning Christophersens begravelse den 12. januar 2017

Det talte ord gælder

I dag siger vi farvel. Til en elsket far, en god ven og en stor politiker.

Til en mand, som var en éner hele sit liv. Men aldrig ene. For han havde aldrig nok i sig selv. Tværtimod. Henning havde et stort hjerte, som bankede for dem, han havde kær. Og som bankede for det, han troede på.

Hans engagement, viden og varme strålede fra ham til det sidste.

Det oplevede jeg selv, da vi mødtes på Marienborg til en kop kaffe og en samtale om de europæiske udfordringer for et par måneder siden. For sidste gang.
Selvom han havde ideer til de næste 100 år.

Som altid var Henning opvakt, engageret og visionær.

Da vi sad der, i de stille, gamle stuer – hvor store personligheder gennem tiderne har haft deres gang – så slog det mig, hvor stor betydning Henning har haft for mig, for Venstre, for Danmark og for Europa.

Han var formand for Venstre, da jeg var ung. Og han blev årsagen til, at politik blev min skæbne. For Henning ville noget med sit politiske arbejde. Han var både kaptajn og maskinmester på samme tid. En visionær, begavet leder og en dygtig håndværker.

Han var med til at omdanne Venstre fra et parti, som måske mest kiggede ned i jorden. Til et parti med flyvehøjde, indblik og internationalt udsyn.

Som en af de første – hvis ikke dén første – formulerede Henning nogle af de principper, som den offentlige sektor er baseret på i dag. Frit valg og effektiv styring.

Da han i 1980’erne overtog posten som finansminister, balancerede Danmark på afgrundens rand. Hennings indsigt, løsninger og mod gav os igen sikker grund under fødderne.

Han stod fadder til den fastkurspolitik, som vi har fulgt lige siden. Genskabte den tillid til dansk økonomi, som er selve fundamentet for vores vækst og velfærd.

Så da han i 1984 drog til Bruxelles som dansk kommissær, var vi mange, som savnede ham herhjemme. Til gengæld, blev han den mest indflydelsesrige politiske skikkelse, Danmark til dato har haft i det europæiske samarbejde.

Jeg husker tydeligt, da Henning drog af sted. I den forbindelse blev der holdt et farvel-arrangement i Nordsjælland, hvor Henning var valgt til Folketinget.

Ved den lejlighed skulle formanden for VU i Frederiksborg Amt holde en tale. Det overværede jeg.

Jeg husker, at han var rystende nervøs. Det var tydeligt, at det var formandens første større tale. Og så for et stort politisk forbillede og et ikon.

Men jeg fik stammet mig igennem talen – og vist også sagt pænt velkommen til Hennings unge afløser i Folketinget, Thor Pedersen. Og så drog Henning af sted.

Henning spildte ikke tiden. Heller ikke i Bruxelles. Tværtimod.

Han brugte sin indflydelse til at skabe visionære og betydningsfulde løsninger for Europa: Først og fremmest det Indre Marked. Verdenshistoriens største handelsfællesskab og største fredsprojekt.

Det var ikke lige populært alle steder. Men det var det rigtige at gøre. Og sådan var Henning. Han tænkte mere på næste generation end næste valg.

Og måske derfor blev han aldrig opfattet som rigtig folkelig. Men det er også vigtigere at være folkets mand end populær folkelig. Og det var han. For han satte sagen før sig selv. Han fandt flere løsninger, hvor andre gik i stå.

Danmark og Europa har mistet en af vor tids største politiske begavelser. Og vi, der er samlet her, har mistet et menneske, vi holdt utrolig meget af.

Æret være Hennings minde.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik