Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende Grevinde Alexandras beslutning om frasigelse af statsydelse

23.06.17

Grevinde Alexandra har i dag meddelt, at hun, når Hans Højhed Prins Felix bliver myndig den 22. juli 2020, frasiger sig den ydelse fra staten, som ved lov er tillagt hende, og at det skal gælde, så længe hun fortsat er erhvervsaktiv.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i den forbindelse:

”Jeg har noteret mig, at grevinde Alexandra har meddelt, at hun, når prins Felix fylder 18 år, ønsker at frasige sig den ydelse, som hun modtager fra den danske stat, så længe hun fortsat er erhvervsaktiv.

Det tager jeg til efterretning, og det er en beslutning, som jeg har stor respekt for.”

***

Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Jakob Bøving Arendt, telefon 3392 2259.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik